torsdag den 23. december 2010

Jul i Grove City

Julen dette år er virkelig fløjet forbi! For det første var jeg jo på ferie i lidt over en uge her i December, og for det andet, ja der er vel ikke noget for det andet, det er bare gået utrolig hurtigt. Dagen før jeg rejste til Las Vegas fik jeg en kuffert derhjemme fra, fyldt med danske jule godter! Mums mums mums, der var både chokolade julekalender, haribo julekalender, kalendergaver, pebernødder, kalenderlys grødris, julethe og meget mere. Så jeg har alligevel haft lidt dansk jul herhenne, selvom det slet ikke er det samme. Jeg har flere gange forsøgt at bage julekager, bl.a. jødekager, specier og pebernødder og det er faktisk gået OK. Forleden havde jeg hjemmebagte pebernødder med i skole, og de forsvandt utrolig hurtigt da alle var helt tossede med dem!
Min veninde Ashleys familie har inviteret mig til at holde jul sammen med dem i Kentucky, så det er der jeg i år vil befinde mig. Jeg havde ikke særlig meget lyst til at tage med Toby op til hendes søster, og specielt ikke da 5 af mine venner havde tilbudt at jeg kunne holde jul med dem. Imorgen (d. 24) tager jeg hjem til min muligvis nye værtsfamilie og bruger dagen sammen med dem. Det er også Sams fødselsdag imorgen så det bliver en blanding af juleaften og fødselsdag. Senere på aftenen tager jeg så hjem til Ashley og sover, så vi kan stå op og pakke gaver op, og senere på dagen kører vi så til Kentucky hvor vi er indtil onsdag.
Jeg har brugt hele ugen på at købe julegaver, og jeg har idag fået købt de sidste, endlig! Det er rigtig underligt ikke at være hjemme i Danmark her i juletiden og jeg savner min familie rigtig meget. Vi får skypet en gang imellem hvilket hjælper en del, og så savner jeg også mine gode venner derhjemme. Fik langt om længe snakket med Laura i sidste uge, savner hende rigtig meget og det var så skønt at snakke med hende igen.
Nu vil jeg smutte ned og tage mine pebernødder ud af ovnen, jeg håber i alle får en fantastisk jul derhjemme og at i har det godt. Jeg savner jer.
GLÆDELIG JUL og godt nytår:)
ps. jeg ved godt at i har hvid jul derhjemme, men jeg har altså også sne herhenne!