I tirsdags tog mig, Sam og min dad jo til D.C. i et par dage. Vi tog tidligere hjem fra skole tirsdag, og efter en kort flyvetur, bustur og togtur, blev vi hentet af min dads fætter og kørt til vores hotel. Vi tog ud at spise aftensmad med the extended family på en lækker italiensk restaurant, og de var alle utrolig venlige. Onsdag morgen stod vi tidligt op så vi kunne få så meget ud af dagen som muligt. Så klokken halv 10 var vi i downtown D.C. og mødtes med min værtskusine, Holly 12 år, som viste os lidt rundt. Vi var på Smithsonian i et par timer, og tog så videre hen til The Washington Monument! Vi tog helt op i toppen, hvor der var en helt fantastisk udsigt. Man kunne se The White House, Lincoln Memorial, The Capital og 3 stater. Der var desværre overskyet og regn, så det var lidt sværere at se langt end det normalt ville være. Vi gik hen og så The White House, hvilket jeg synes var rigtig spændende at se. Derefter hen til Lincoln Memorial som igen var utrolig fascinerende og utrolig smukt. Vi så et par War Memorials, blandt andet den fra Vietnam krigen, og før vi vidste af det var det tid til at tage hen til begravelsen. Det skal lige siges at hun blev begravet på Arlington Cemetary med Full Military Honors, hvilket er meget specielt herhenne. Vi var selvfølgelig lidt forsinkede, og troede at vi ville komme for sent. Da vi sad i metroen fik vi så et opkald fra lufthavnen om at vores fly var blevet aflyst på grund af en forfærdelig snestorm der åbenbart var på vej. Nå, det kunne vi ikke lige tage os af da vi var på vej til en begravelse. Vi nåede det heldigvis lige til tiden. Det skal lige siges at det havde regnet lidt hele dagen, men så snart vi nåede ud til begravelses pladsen, som jo er udendørs, begyndte det at styrte ned, havle og tordne. Fedt! Vi blev alle helt gennemblødte, og det var svært at høre hvad de sagde da regnen og havlet larmede så meget. Det var dog stadig en rigtig stort oplevelse og meget rørende. Da vi tog derfra begyndte sneen at falde. Og da den først begyndte, stoppede den ikke igen. Vi tog hen til et hotel hvor der var mad til gæsterne, men halvdelen kunne ikke komme da der allerede var forfærdelig traffik, og at det skulle blive meget værre. Da vi jo ikke rigtig havde haft tid til at ringe rundt under begravelsen, var det først ved 6-tiden vi begyndte at ringe rundt til hoteller. Men alt var fuldt booket! Nå frem og tilbage gik snakken, og vi blev så enige om at det nemmest ville være at sove hos min dads fætter, selvom de ikke rigtig havde plads. Vi begav os derefter bravt ud i snestormen. Køreturen var forventet at tage 45 minutter, men næ nej - 6½ time i en lille bil med en rulautor på bagsædet sammen med sam og jeg, og ud at skubbe bilen flere gang var vi endelig hjemme!
Derefter gik turen heldigvis forholdsvis smertefrit og torsdag aften var vi igen hjemme i Grove City! Men tænk engang hvor meget kan gå galt på 24 timer? Heldigvis grinte vi bare ad det, og det var ihvertfald en kæmpe oplevelse.
