onsdag den 15. september 2010

The everyday life begins.

Det er ikke sket det store her de sidste par dage. Jeg kan godt mærke at skolen er ved at blive hverdag. Jeg kører sammen med min nabo kl. 7.35 og er i skole indtil 15.20, derefter står på den på lektier og i seng. Idag var jeg dog til min første cross country træning! Jeg lagde stærkt ud med at have glemt en sko derhjemme... Sådan Sarah. Jeg fik et lift af nogle venlige drenge fra holdet, som sagde at det ikke var noget problem at stoppe ved mit hus så jeg kunne hente min sko, men jeg kunne ikke finde den - great. Det betød at jeg blev nødt til at løbe i mine converse, hvilket var utrolig ubehageligt. Efter opvarmning var der heldigvis en af drengene fra mit hold der havde et par ekstra sko, de var godt nok lidt for store, men bedre end converse! Det var ret hårdt da jeg ikke rigtig har fået dyrket motion over sommeren, men jeg tror nu det bliver okay, når jeg først lige er kommet ind i en rytme. Men nøj hvor var det dog varmt! Det er stadig sommer herhenne, hvilket jo er awesome, men hold kæft hvor er det varmt at løbe i næsten 30 graders varme! Det eneste der bekymrer mig lidt ved cross country, er at vi træner mandag-fredag og lørdag er der stævne, så den eneste fridag jeg har er søndag..
Ellers er hverdagen stille og rolig. Jeg har fået nogle ret gode venner i skolen, de er lidt skøre, men det er nu meget rart! Der er f.eks. en dreng fra min lunch, der synes at det kunne være sjovt hvis vi datede - så når han ser mig på gangen osv. griber han min hånd og begynder at råbe at vi er kærester og at han elsker sin lille cutie cuddly bear. Hæhæ:) De sidste 2 dage har han endda været så sød at skrive små breve til mig! I mandags gav jeg ham min halskæde på, og da han kom tilbage med den 10 min. senere, havde han tapet en lille seddel fast hvor han udtrykte sin kærlighed- det samme skete idag :)

I mandags var jeg ude at shoppe homecoming dresses med Sarah. De er virkelig grimme, altså virkelig! Jeg havde det nu meget sjovt med at finde de grimmeste kjoler,og prøve dem på. På vej hjem stoppede vi hos Taco Bell, hvor vi fik vores mad gratis, da han ikke tog betaling ved Drive-in, SWEET!
Jeg savner DK ret meget for tiden, men jeg glemmer det heldigvis når jeg er i skole!
Toby's mor har en ekstra billet til Ohio State kampen på lørdag, men det clasher med min camping trip med YFU, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg helst vil til - begge ting lyder super fedt...
Håber alt er godt i DK.