tirsdag den 21. september 2010

Mmmmmmh æblekage og lakridser! (+ warm up til fødselsdag)


Torsdag var en lidt tosset dag – vejret startede ud med være okay, det var godt nok lidt køligere end de andre dage. Da jeg så var til cross country træning senere på dagen, lød der pludselig en sirene. Jeg havde ingen ide om hvad det var, troede et splitsekund at det var krig – haha – men fandt hurtig ud af at det var en tornado varsel. Vi løb hurtigt tilbage til skolen, men da det ikke regnede og heller ikke lignede at det ville, sagde vores træner at vi bare skulle fortsætte, men blive i området. Efter 10 minutters tid, begyndte det at regne og himlen blev sort på ingen tid. Vi løb tilbage til skolen, og nu begyndte det også at lyne og tordne voldsomt. Hele holdet tog hjem til en af drengene til team dinner, og så var det oven i købet hans fødselsdag. Det var super hyggeligt, der var dejlig mad og god stemning. Kun 2 timer efter tornado varslet, var der høj solskin og (næsten) skyfri himmel. Meget underligt vejr, og der var ingen tornadoer i Grove City!
Lørdag var jeg til meet med holdet, det var rigtig hyggeligt og de er super søde! Jeg måtte desværre ikke selv løbe, da jeg manglede at udfylde papirer osv. Da jeg kom hjem tog vi videre til vores YFU camping trip, som egentlig var startet om morgenen, men vi kom om eftermiddagen. Vi var 4 danske studenter, og en masse fra Tyskland. Der var kun 1 dreng, men vi havde det rigtig sjovt. Vi spillede football, spiste Smores, sang sange ved bålet, dansede, lyttede til dansk musik og meget mere! På vej hjem søndag, stoppede vi et sted hvor man kunne plukke æbler, så vi har simpelthen så mange æbler herhjemme. Derfor aftalte Toby og jeg at jeg ville lave gammeldags æblekage og så ville hun lave Apple pie. De kunne rigtig godt lide min gammeldags æblekage, og deres Apple pie var også rigtig lækker!
De sidste 2 dage har jeg været så glad! Jeg har intet mindre end den bedste councellor i verden. De sidste 2 dage har jeg modtaget fødselsdagskort i min første time, hvor han har lavet små gaver til mig. Han synes nemlig jeg skal fejres en hel uge – han er fantastisk! Derudover havde han snakket med min ceramics lærer, som synes det var en god ide. Så i hans time sendte han mig hen til en af mine andre lærer, som så overraskede mig ved at hele klassen sang for mig – selvom jeg ikke kendte en sjæl – og ønskede mig stort tillykke med på søndag. Da jeg så kom tilbage til ceramics satte jeg mig ned på min plads, og så begyndte den klasse også at synge for mig! Vi har snakket om at tage til Chuck E. Cheese på min fødselsdag, det kunne virkelig være sjovt! Det er helt vildt så meget folk gør for at jeg føler mig hjemme, og det hjælper virkelig! Det er skønt :)
Træning er rigtig hårdt, og mine muskler er fuldstændig smadrede… I går skulle vi løbe laps, hvor vi spurtede 150 m, spurtede 50 m hurtigere og joggede 200 m. Det skulle vi så bare gentage 10 gange! Jeg troede jeg skulle dø, specielt fordi det stadig er mega varmt. I dag var det 90 grader, hvilket svarer til ca. 31 grader celcius. Men det er nu meget dejligt, har fået lidt farve igen :)
I aften tog jeg med en af drengene fra holdet til kampe på skolen. Først så vi pigerne spille volley, da jeg havde lovet 2 piger at se dem spille. Efter den kamp løb vi hen til drengenes fodboldkamp, som jeg havde lovet Sam at se, og vi nåede heldigvis 2. halvleg. Jeg er begyndt at kende ret mange mennesker, men jeg bliver efterhånden lidt træt af spørgsmålene om DK. Men alt i alt har jeg det super godt herhenne! Jeg nyder det virkelig.
PS. JEG SKAL TIL KID CUDI KONCERT D. 6! I går købte jeg en billet til Kid Cudi til om 2 uger – jeg glæder mig som en sindssyg!
PSS. Min kuffert kom igår - jaaaaa! Har nu fået alt det jeg blev nødt til at efterlade derhjemme, inklusiv 2 kg lakridser :)